Kørekort til 17-årig

 – en forsøgsordning

Den 1. januar 2017 startede en 3-årig forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist som ledsager, til man fylder 18 år.

På den måde får den unge bilist træning i at køre bil sammen med en voksen, der kan hjælpe og give gode råd undervejs.

Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen.  Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.

Læs mere på sikkertrafik.dk

No Communication Limits

Der er altid mange måder at kommunikere på. Benyt din foretrukne måde.

Jeg vil tage kørekort som 17-årig

Kørekort til unge mennesker

Til dig, som er 17 år – eller bliver det snart

Fra 1. januar 2017 kan du starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder.

Før du starter på køreskolen, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig skrive under på, at de giver dig lov på din ansøgning om kørekort.

Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.

Når du har bestået teori- og køreprøve, må du køre bil med en erfaren bilist – fx din mor og/eller far – som ledsager, indtil du er 18 år.

Krav til ledsageren

Ledsageren skal være mindst 30 år. Han/hun skal have haft kørekort til personbil i de seneste 10 år, og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.

Ledsageren skal til enhver tid være i stand til lovligt at køre bilen. Han eller hun må fx ikke være fuld.

Det er dit ansvar

Det er dit ansvar, at du har fortalt ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med dig ved rattet. Du skal kunne dokumentere overfor politiet, at du har gjort det. Se her hvordan.

Træn ofte

Det er en god idé at træne så meget som muligt sammen med en eller flere voksne, som du har det godt sammen med, har tillid til og som er gode til at lære fra sig. Så får du god rutine bag rattet og er en mere sikker bilist, når du bliver 18 år og må køre alene.

Læs mere på sikkertrafik.dk

Jeg vil være ledsager for en 17-årig

Ledsager

Krav til dig, som vil være ledsager for en 17-årig

Hvis du gerne vil fungere som ledsager for en 17-årig bilist, skal du opfylde en række krav:

  • Du skal have haft kørekort til kategori B (alm. bil) i de seneste 10. I den periode må kørekortet ikke have været frakendt – hverken betinget eller ubetinget.
  • Du skal være minimum 30 år
  • Du skal have et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil), der er udstedt i Danmark.
  • Du skal altid medbringe dit kørekort
  • Du skal til enhver tid lovligt kunne køre bilen. Dvs. at du ikke må have en promille over 0,5, have indtaget ulovlige stoffer eller være så træt eller syg, at du ikke kan køre bilen forsvarligt.
  • Når I kører, er det din opgave at give råd og vejledning til den 17-årige og hjælpe ham/hende med at bevare overblikket på turen.

Det er den 17-årige, der er juridisk fører af bilen og dermed har ansvaret for kørslen.

Læs mere på sikkertrafik.dk

Spørgsmål og svar om forsikring

Forsikring

Forsikring

Når en 17-årig kører din bil, vil bilens lovpligtige forsikring som udgangspunkt dække på samme måde, som hvis andre med gyldigt kørekort kører bilen.

Men vær opmærksom på, at du som ledsager for en 17-årig skal opfylde en række krav – selvom du “kun” er passager.

Nogle forsikringer har højere selvrisiko for førere under 25 år.

Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er tvivl om noget.

Læs mere på sikkertrafik.dk

Ta’ kørekort – sådan!

FFK - Foreningen af Frie Kørelærere

Få hjælp til at vælge køreskole

Før du som 17-årig må køre bil med en ledsager, skal du tage kørekort.

Fra 1. januar 2017 (og ikke før!) må du tidligst starte på køreuddannelsen, når du er 16 år og 9 måneder.

Men hvordan vælger du køreskole, hvad får du for pengene og hvad indeholder undervisningen?

Alle kørelærere der er tilknyttet køreskolen er naturligvis medlem af Foreningen af Frie Kørelærer  (FFK) og dermed ankenævn og garantipulje. Du kan sikkert godt finde en god og seriøs undervisning hos en kørelærer der ikke er medlem af FFK. Imidlertid har du langt større sikkerhed for seriøs undervisning, hvis du vælger en kørelærer der er medlem som er FFK medlem. Så er du garanteret at din uddannelse lever op til lovens krav.

Rådet for større færdselssikkerhed har skrevet noget om valg af køreskole på deres hjemmeside og her er linket: Valg af køreskole

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Claus på tlf.: 61 67 81 13