Fornyelse af kørekort i Svendborg

Ny køreprøve ?

Så er det vigtigt, at du udfylder en tilmelding herunder.

Ellers har vi ingen mulighed for at bestille en køreprøve.

Ansøgning om fornyelse/generhvervelse skal afleveres hos Borgerservice i en af landets kommuner, som vurderer om betingelserne for fornyelse af kørekort er opfyldt. Ansøgningsblanketten kan du få hos kommunen.

Det er også her du skal bestille din teoriprøve.

Hvis du vil ansøge om ombytning af dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort skal du ligeledes henvende dig til en af landets kommuner.

Læs evt. mere her.

Betinget frakendelse

Har du haft frakendt dit kørekort i en periode, og ønsker at generhverve det, eller er du blevet frakendt kørekortet betinget for overtrædelse af loven om spiritus eller hastighed skal du aflægge og bestå en “kontrollerende køreprøve”. En kontrollerende køreprøve består af en teoretisk billedprøve der skal gennemføres med højst 5 billedfejl, samt en praktisk køreprøve der skal afholdes efter teoriprøven er bestået.

Ubetinget frakendelse

Har du fået en ubetinget frakendelse, skal du aflevere dit kørekort til politiet.
Du kan først få kørekortet igen, når frakendelsestiden er udløbet, og du har bestået en kontrollerende køreprøve.
Den kontrollerende prøve består af en teori- og køreprøve.
Skyldes den ubetingede frakendelse spirituskørsel skal du tillige gennemgå et kursus i Alkohol og Trafik, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve.

Har du kørekort til flere kategorier, skal du normalt kun aflægge prøve til personbil, men da en ubetinget frakendelse for spirituskørsel altid er mindst 3 år, skal du aflægge prøve til alle kategorier du ønsker generhvervelse til. Det samme gælder hvis du ikke består prøven til personbil senest i 2. forsøg.

Behold kortet

Du skal være opmærksom på, at hvis du dumper til køreprøven, mister du kortet og må altså ikke køre bil, før du har bestået en ny prøve. Derfor kan det være vigtigt at være sikker på, at du har fået undervisning nok til at bestå i første omgang.
Hos Claus’ Køreskole tilbyder vi dig at deltage i al den teori, du kan overkomme inden for det tidsrum, du har til rådighed, inden du skal til prøve. Desuden anbefaler vi, at du får mindst to kørelektioner. Skal du generhverve/til kontrollerende prøve kan du starte hver tirsdag/onsdag.

Kørselsforbud

Er du blevet pålagt et kørselsforbud som følge af spirituskørsel foregået inden for de første 3 år efter du har erhvervet dit kørekort første gang, skal du for at generhverve dit kørekort og gennemføre et A/T-kursus samt aflægge og bestå en kontrollerende køreprøve.

Har du fået et kørselsforbud som følge af andet f.eks. “bøllekørsel”, hastighedsoverskridelser e.l. skal du for at kunne generhverve dit kørekort, deltage i en særlig køreundervisning, hvor lovens krav er, at du som et minimum, skal have et teoriforløb på 8 lektioner samt 8 praktiske lektioner på vej.

ANT – kursus

Har du fået en betinget eller ubetinget dom for overtrædelse af loven om spiritus, skal du tillige gennemføre et ANT – kursus (Alkohol/Narko/Trafik), inden godkendelse kan ske af dine papirer. ANT-kurset afregnes med regionen.

Er du i tvivl omkring ovenstående regler, er du velkommen til at ringe til:

Claus’ Køreskole Svendborg
tlf.: 61 67 81 13