Det er naturligt at være nervøs før en prøve eller eksamen – også før din køreprøve. Men det må naturligvis ikke tage overhånd, så du ikke får gjort de ting du gerne vil gøre eller ikke kan kontrollere dig selv og bilen.
Du kan selv gøre noget for at være mentalt parat og lette presset, både før prøven og under prøven (se under Gode råd til køreprøven). Din kørelærer kan naturligvis også hjælpe dig og du kan få hjælp fra din læge og psykologer.

Hvad kan din kørelærer gøre?

Fortæl det til din kørelærer
Din kørelærer er den nærmeste til at hjælpe dig, men du kan ikke forvente at din kørelærer har gennemskuet dig. Derfor er du nødt til at fortælle din kørelærer hvordan du har det.
Er der bestemte manøvre som du ikke bryder dig så meget om, så be din kørelærer om at træne dem igen og igen til du føler dig sikker. Der skal sandsynligvis kun ændres en lille smule på din kørsel, før du oplever at have tid nok og føler mindre pres. Men det kan godt tage et stykke tid før tingene falder på plads for dig, og måske føler du dig slet ikke klar endnu til at komme til køreprøve, så vent ikke med at sige det til din kørelærer hvis du synes du gerne vil have mere erfaring inden prøven.

Dagen før køreprøven
Sørg for at have planlagt en køretime tæt på den dag du skal til køreprøve. Meget gerne dagen før. Hos de fleste elever er prøvenervøsitet allerede tilstede under en køretime dagen før prøven. Den køretime vil give dig og din kørelærer en ide om hvordan du vil reagerere under køreprøven, så du vil være forberedt på det og kunne at tage højde for det under din kørsel.

Timen før køreprøven
Det er en rigtig god ide at mødes med din kørelærer en time inden køreprøven, så i kan gå bilen igennem (alt det du kan blive spurgt om når prøven starter) og du kan køre dig varm (ikke træt).
Når I kommer til prøvestedet, skal du have tid til at komme på toilettet, ryge, få noget at drikke, noget at spise, være alene og samle tankerne eller hvad du nu har brug for. Sig til din kørelærer, hvis du gerne vil ha 10-15 minutters pause lige før køreprøven starter.

Hvad kan du selv gøre?

Gør noget 
Et fælles træk for dem som har fundet en vej ud af prøvenervøsiteten, er at de har gjort noget og de har gjort det for sig selv. Nogen har motioneret, nogen har bare drukket kamillethe. Når du hører hvad andre har gjort, skal du overveje om det passer til dig. Det nytter ikke at du drikker kamillethe bare fordi nogen har sagt det, hvis du i virkeligheden hader kamillethe.

Hvem skal vide at du skal til køreprøve?
Du skal overveje hvem og hvor mange der skal vide at du skal til køreprøve. Det kan ligge et ekstra pres på dig, hvis du har fortalt det til alle dine venner. Hvis du ikke består skal du også fortælle det til dem alle.

Aftenen og morgenen før køreprøven
Planlæg at lave noget som får dine tanker væk fra køreprøven. En tur i biografen, en hyggelig aften med kærresten, på restaurant, en løbetur langs søerne… Sørg for at være træt når du går i seng og få en god lang søvn. Hav god tid til dig selv om morgenen og få noget god morgenmad. Hvis prøven først er senere på dagen, så sørg for at have noget at lave det meste af tiden og tag afsted i god tid.

Er du til motion?
Nogle elever har opdaget at de er mere rolige og kører bedre efter en løbetur eller en tur i motionscentret (f.eks. efter spinning). Prøv det 1-2 timer før en køretime og se om det virker på dig. Hvis det virker, kan du overveje at gøre det før prøven.

Visualiser din køreprøve
Visualiseringsøvelser er ofte meget effektive. Prøv ar arbejde på en visualiseringsøvelse for køreprøve.

Kamillethe og baldrian piller
Som sagt er der nogen som bare har drukket kamillethe og nogen har taget baldrian piller (halv dosis af hvad man anbefaler før sengetid). Om det har nogen virkning på dig må du selv afgøre.
Hvis du lider af en eller anden form for sygdom, skal du rådføre dig med din læge før du tager naturmidler i koncentreret form som f.eks. piler.

Hjælp udefra

Er du under uddannelse?
Mange uddannelsesinstitutioner (f.eks. gymnasier) tilbyder kurser i at håndtere prøvenervøsitet/eksamensangst. Hvis du har den mulighed kan det klart anbefales. Vi har oplevet en positiv ændring hos eleven bagefter.
Nogle mener at det er et nederlag at gå til de kurser men det er altså et meget størrer nederlag at dumpe sin køreprøve fordi man ikke kunne konrollerer sig selv.

Lægen og piller
Din læge kan ordinere piller (beta-blokkere) som kan reducere eksamensangst men det er ikke alle læger der er vilde med at udlevere dem (blodtrykssænkende medicin).
Mange elever som tager beta-blokkere oplever ikke rigitg noget før de kommer i en situation som normalt vil få dem til at stresse helt vildt. Det virker som om der er en grænse for hvor stresset man kan blive når man har taget beta-blokkere. Når den grænse er nået, kan man ikke blive mere stresset, pulsen bliver ikke højere og hjertet kan ikke slå hurtigere
Men erfaringen viser også at beta-blokkere ikke kan hjælpe alle. Nogen har oplevet at de bliver trætte af medicinen hvilket jo ikke hører sammen med at køre bil. Derfor bør du tage en pille nogle dage før prøven så du kan se hvordan du reagerer. Aftal med din kørelærer, at du tager en pille før en køretime.

Du kan læse mere om beta-blokkere her: www.apoteket.dk ogwww.medicinhaanbogen.dk

Psykolog
Du kan også søge hjælp hos en psykolog. Hypnose har hjulpet nogen men det koster også en del.